Hvad er Dansk Diakoniråd?

En kreds af diakonale institutioner og organisationer er samlet i Dansk Diakoniråd, som er et samarbejdsorgan, hvis formål er at:
  • fremme diakonien i Den danske Folkekirke
  • virke for samarbejde mellem diakonale organisationer og institutioner
  • varetage fælles anliggender overfor de offentlige myndigheder og omverdenen
Dansk Diakoniråds medlemmer arbejder på folkekirkeligt grundlag bl.a. med diakonal og social indsats for børn, unge, voksne og ældre. Det sker gennem f.eks.:
  • Væresteder, familiecentre, nathjem og herberg for hjemløse
  • Hospiceomsorg for døende, ældreomsorg, plejehjem og bofællesskaber for psykisk syge
  • Rådgivning, krisehjælp, terapeutisk hjælp og sjælesorg på kristent grundlag, oplysningsarbejde, telefonkontakt
  • Netværksarbejde, besøgstjeneste og genbrugsbutikker
  • Ungdomsklubber og efterskoler
  • Uddannelse til diakon, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, socialpædagog
Diakoniuddannelse gives flere steder i Danmark af organisationer inden for Dansk Diakoniråd. Formand for Dansk Diakoniråd er Jens Maibom Pedersen, Forstander på Diakonhøjskolen.

TOP